Her kan du læse hvordan du skal forholde dig til modtagelse og opbevaring af den levende agn.



Regnorm
Håndtering ved modtagelse:

Det er meget vigtigt at regnormene kommer på køl så hurtigt som muligt. Regnormene skal pakkes ud af kassen, og det anbefales at ryste regnormene en gang ugentligt.

Opbevaring:

Regnormene holder sig bedst, hvis de opbevares ved 3°c. Hvis du har egen ormefarm som bruges til regnormene, dækker netbait.dk ikke for evt. skader på ormene.

Evt. Foder

Foder-mix til Regnorm – 3 Liter


Løse regnorm
Håndtering ved modtagelse

Regnormene bliver leveret i åndbare poser – Det er dog meget vigtigt at de kommer ud af posen og på køl med det samme. Kommer regnormene ikke ud af posen, vil de dø indenfor 1-2 dage, fordi de varmer hinanden op. Kom evt. ormene i en kasse, med fugtigt avispapir i bunden.

Regnormene kan se meget slatne, næsten døde, ud ved modtagelsen, men efter et par timer på køl vågner de op. Skulle der være en død regnorm iblandt, skal den fjernes, så den ikke kan smitte de levende orm.

Opbevaring

Regnormene holder sig bedst, hvis de opbevares ved 3°c. Hvis du har egen ormefarm som bruges til regnormene, dækker netbait.dk ikke for evt. skader på ormene.

Evt. Foder

Foder-mix til Regnorm – 3 Liter

  • Dine regnorm skal stå ude i ca. 10-15 grader et par timer
  • Tilføj posen til dine orm. (Fjern det gamle jord)
  • Gentag denne proces ca. 1-2 gange om måneden
  • (1 pose passer til 500 regnorm)

Tigerorm
Håndtering ved modtagelse

Tigerormene bliver leveret i bæger, som blot stilles på køl ved modtagelse.

Opbevaring

Tigerormene holder sig bedst, hvis de opbevares på køl max 5°c.


Løse tigerorm
Håndtering ved modtagelse

Løse tigerorm leveres i en åndbar pose. Det er vigtigt at tigerormene hurtigt kommer ud af posen og på køl max 5°c.

Opbevaring

Tigerormene holder sig bedst, hvis de opbevares på køl max 5°c. Hvis du har egen ormefarm, som bruges til tigerormene, dækker netbait.dk ikke for evt. skader på ormene.

Evt. Foder

Der er både foder og jord til tigerorm, som vi anbefaler at du køber med.

Foder til Tigerorm – 500g

  • Læg 50-75 g foder ovenpå det jord som tigerormene går i (Vigtig at du ikke blander foderet med jorden)
  • Efter 3 dage fjernes foderet og resten smides ud
  • Gentag processen hver anden uge for mest optimal brug

Jord til Tigerorm – 2 kg

  • Læg papir i bunden af kassen og tilføj ca. 1/4 del af jordet oven på papiret
  • Tilføj dine tigerorme oven på jordet
  • Tilføj ca. 1/4 del af jordet oven på tigerormene
  • Sæt dem på køl, og lad dem leve i kassen

Maddiker
Håndtering ved modtagelse

Maddikerne pakkes ud, og skal have luft i 2-3 timer, hvis de ser slatne ud. Herefter skal de hurtigst muligt på køl.

Opbevaring

Opbevares på køl, så tæt på 0°c som muligt, dog ikke under 0°c.


Bienenmaden
Håndtering ved modtagelse

Sæt straks bienenmaden på køl. Husk at tage bienenmaden ud fra køl og lad dem stå ved stuetemperatur i et par timer inden de skal bruges.

Opbevaring

Bienenmaden opbevares bedst på 8°-10°c


Melorm
Håndtering ved modtagelse

Opbevaring

Melormene opbevares i køleskab, max 5°c.


Sandorm
Håndtering ved modtagelse

Fjern straks køleelementet og læg ormene på køl.

Opbevaring

Sandormene skal opbevares i tørt avispapir i køleskab. Det er vigtigt at du ser til ormene hver dag, og fjerner eventuelle døde eller ødelagte orm – De kan hurtigt tage livet af alle de andre. Bliver avispapiret vådt, bør det skiftes straks.


Sandorm i jord
Håndtering ved modtagelse

Tag straks ved modtagelse køleelementet op af kassen, og stil sandormene på køl max 5°c.

Opbevaring

Sandormene opbevares på køl max 5 °c. Kassen bør rystet morgen og aften.


Børsteorm
Håndtering ved modtagelse

Sæt straks børsteormen på køl.

Opbevaring

Børsteorm skal opbevares i tørt avispapir i køleskab. Det er vigtigt at du ser til ormene hver dag, og fjerner eventuelle døde orm. Børsteormene kan ”eksplodere” når de dør – Deres blod er giftigt og det kan hurtigt tage livet af de andre orm.  Bliver avispapiret vådt, bør det skiftes straks.


Frosne produkter
Håndtering ved modtagelse

Sæt straks produktet på frost.

Opbevaring

Opbevares på dybfrost.

 

-